Det lyder måske som en naturlig ting for dig, at nævne vigtigheden af søvnen. Men ikke desto mindre, så er det ekstremt vigtigt at hvile nok. Det gælder ikke bare for vores normale stressniveau om dagen, men også vores hukommelsesevner. Undersøgelser viser nemlig, at meget af den information, vi modtager i vores hukommelse, først sådan for alvor bliver gemt væk, når vi sover.

[blue_box]Denne artikel er del af artikelserien 52 tips til en bedre hukommelse. [/blue_box]

For de fleste er det logisk, at søvn er en vigtig del. Sikkert har du selv prøvet at være kørt ud efter en dårlig nat – og det gælder ikke bare fysisk, men også mentalt. Det ville give knap så god mening at tage på bytur med masser af druk inden en vigtig eksamen. Hukommelsen lider, fordi hjernen er træt.

Søvn har for hjernens funktioner en kæmpe betydning. Tit oplever vi i indlæringsfasen, at man om aftenen har svært ved at huske det, man gerne vil lære. Derimod kan man pludseligt alligevel huske det efter en god nats søvn. Det er det videnskaben kalder konsolidering af vidensindhold. Om dagen modtager vi nye informationer ved for eksempel læsning eller lignende, hvor disse informationer så bliver gemt i et mellemlager. Først om natten sker der så det, at informationen bliver flyttet fra Hippocampus (et område i hjernen) til langtidshukommelsen. Videnskaben formoder, at det er hormonet Cortisol, der har den helt afgørende rolle ved dette – dog må der siges stadig at være usikkerhed omkring, hvorfor vi lagrer informationerne i vores langtidshukommelse, imens vi sover.

Der findes videnskabelige forsøg, der helt klart dokumenterer, hvor vigtigt søvnen er for os, når det handler om at have en god hukommelse. Det er i øvrigt ikke kunne mængden af søvn, der er afgørende. Ting som nattearbejde vil heller ikke ligefrem være til gavn for hukommelsen, da man i det hele taget har nemmere ved at sove om natten – og det vil der være svært at lave om på, selvom man måske er vant til nattearbejdet.

Prøv derfor at finde en naturlig rytme, for eksempel en søvnperiode fra 22:30 til 6:30 eller lignende, så du netop har mulighed for at få cirka 8 timers nattesøvn. Det vil både være godt for dit humør og for din hukommelse!

Mere om, hvorfor det er så vigtigt at sove godt kan du læse om i denne artikel, der handler netop om dette. God læselyst.